Vigtig info

Her kan du læse vigtig information omkring træningscentret. Har du spørgsmål til noget er du meget velkommen til at kontakte os.

Betingelser for holdbookning

For at give flest medlemmer mulighed for at deltage på vores hold, har vi følgende regler:

  • Afmelding af hold skal ske senest 3 timer før holdstart
  • Husk at fremmøde til hold skal ske senest 10 min. før holdstart
  • Gebyr for udeblivelse: 25 kr.
  • Er du på venteliste, kan du forhøre dig i receptionen 10 minutter før holdet, om der er plads pga. udeblivelser
  • Er du på venteliste, kan du ikke få et gebyr

Afmelding af hold skal ske via hjemmesiden eller via app’en mit fysiodk.

Får du brug for en pause

  • Du har mulighed for at stille dit medlemskab i bero, i op til 6 måneder*, ved direkte henvendelse i centret eller på mail: info@varde-fysio.dk. Det koster kr. 100,00.
  • Du kan også opsige dit medlemskab ved direkte henvendelse i centret eller på mail: info@varde-fysio.dk. Opsigelsesperioden er løbende måned plus 30 dage. Du kan ikke opsige dit medlemskab i en beroperiode.

 

* I vores afdeling i Billund kan du sætte dit medlemskab i bero i max 3 måneder.

Alder

  • Under 18 år eller umyndig, kan et medlemskab kun opnås hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning.
  • Aldersgrænsen for indmeldelse i træningscenteret er 15 år.
  • Træner du sammen med dine forældre hver gang, så kan du blive indmeldt, når du er 13 år.*
    * Indtil du er 15 år, skal dine forældre træne på samme tid som dig, hver gang.

Hvis instruktøren bliver forhindret

Vi kan ikke helt undgå at aflyse enkelte hold, men inden aflysning gør vi altid følgende:

  • søger en anden instruktør med samme kvalifikationer
  • søger en instruktør med et lignende tilbud
  • aflyser i så god tid som muligt
  • sender SMS til de tilmeldte

Du er altid velkommen til at træne i maskinerne eller vælge et andet hold, hvis dit hold er aflyst.

Dopingkontrol

Vi har et samarbejde med Anti Doping Danmark for at have et rent træningsmiljø. Medlemsbetingelser for motions- og fitnesscentre med individuel samarbejdsaftale med ADD.

Træningscentret online

Mit FysioDK er træningscentrets medlemsportal. Her kan du både holdbooke via computer og mobiltelefon.

Du kan blandt andet få:

  • Information fra centret
  • Overblik over alle hold, holdbeskrivelser, sværhedsgrader af hold, video af hold, ventelister, sale og instruktører. Læs mere om holdbeskrivelser her
  • Booking af hold.
  • Overblik over egne bookinger, inkl. placering på venteliste.
  • Overblik over antal træninger/fremmøder i centret
  • vedligeholdt personlige data som adresse, mail, telefonnummer, kode.

Du får adgang ved at bruge den mailadresse, som du har givet os og de første fire cifre i din fødselsdato.